Forbedret hverdag med hente-/bringe service af tøj

dreamstime_xl_17386715Nu er denne blog jo dedikeret til modetøj online. Og dette indlæg er derfor ingen undtagelse.  Bortset fra et lille twist. Jeg vil nemlig dele en personlig erfaring med jer, som jeg synes, at I skal have muligheden for at prøve også. Jeg er nemlig begyndt at benytte mig af en hente-/bringe service hos Hvidovrevask.dk. Det er det bedste, jeg har gjort for min familie længe. 

På denne måde slipper jeg for at skulle stå med de tunge vaskekurve i hverdagene og med at have vasketøj hængende til tørre overalt i huset. Men aller bedst er det, at vi har mere tid til ungerne. Før gik det meget op i praktiske gøremål i ugens løb, men nu har vi tid til andre ting, der giver vores liv værdi. Det er super givende for os selv og for ungerne. Jeg slipper ikke for at skulle skylle fodboldshortsne op engang i mellem, da drengene spiller bold næsten hver dag. Og så mange forskellige shorts har de heller ikke – da de vokser ud af deres tøj næsten dagligt, nægter jeg simpelthen at give efter og købe flere par shorts til dem.

Men håndklæder, undertøj, sokker, viskestykker, skjorter, bukser, bluser, kjoler, ja, alt tager Hvidovrevask med sig, når de kommer og henter vores tøj ugentlig. Herefter leverer de det tilbage i perfekt stand. Skjorterne er vasket og strøget. Blazerne er renset. Det er simpelthen luksus. Specielt fordi min mand går med skjorter hver dag, og jeg simpelthen var så træt af at stå og stryge de skjortekraver.

Jeg havde måske forestillet mig, at en ugentlig hente-/bringe service ville koste det hvide ud af øjnene, men det var slet ikke tilfældet. Ikke i forhold til hvad vi kørte af vaskepulver, skyllemiddel og tørretumbler. Og vigtigst af alt – den tid vi ikke brugte sammen. Er vi ikke hjemme, har vi lavet den aftale, at de bare sætter vasketøjet foran køkkendøren i baghaven. Det er super nemt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *